DIVERSE AFTÆGTSKONTRAKTER
1845 Mads Pedersen 1
1845 Søren Nielsen 7
1848 Karen M.Jensd. 21
1866 Niels Hansen 2
1868 Niels Chr.Jensen 18
1874 Niels Sø.Jensen 13
1875 Christen Jensen 15
1882 Ane C. Pedersd. 19
1882 Mariane Jørgensd. 12
1883 Rasmus Madsen 61
883 Peder P. Madsen 7
1883 Jens Sørensen 8
1890 Mads Rasmussen 5
1891 Jens Sørensen 17
1894 Ole Jensen 14
1901 Ane Steffensdatter 21
1902 Kiersten Jensen 20+13b
1906 Søren Laursen 2a
1909 Karen M. Hansen 15a m.fl.
1910 Jens Pedersen 10a
1911 Dusinius P.Rasmussen 6
Aftægtskontrakt 1845 Mads Pedersen Matr.1
Imellem Mads Pedersen og svigersøn Anders Sørensen begge af Hiernøe1. Jeg Mads Pedersen har godvilligt og med eierens samtykke afstaaet den mig i fæste overleverede gaard paa Hjernøe under Jensgaards gods, af gammel hartkorn 4td 7skp. Nye hartkorn 4td 3fdk 2¾ alb. til min svigersøn Anders Sørensen, ligesom jeg og til ham har afstaaet gaardens besætning, ind og udbo, med undtagelse af det der er overleveret med gaarden og tillige tilhører godseieren, imod at han og gaardens mulige efterkommende fæstere svarer og udreder aftægt til mig og kone saalænge vi lever, saaledes som i efter følgende poster bestemmes:
a) I den vestre ende af stuehuset skal fæsteren være pligtig til naar forlanges at indrette 3 fag hus til beboelse for mig og kone vores livstid, og forsyne disse med loft, vinduer og døre samt en skorsten, opsætte det hele i god beboelig stand, saa og derefter vedligeholde disse 3 fag huus forsvarligen.
b) Til vore underholdning skal fæsteren levere os nemlig: 3½ td tørret Rug, 2td Byg, 1 td Malt, 3 lispund røget flæsk, 1 skp. salt, 1 pund Humle og endvidere 1½ L.pund skaget hør, samt sex læs tørv og ½ favn god bøgebrænde til hvad tid paa aaret det forlanges og i mindre dele af gangen, saaledes som vi selv det bestemmer.
c) Fæsteren skal være pligtig til at fodre og græsse for os nemlig en koe og 2 faar, hvilke vi udtager af boet, ligesaagodt som hans egne kreaturer og tillige græsse faarenes lam hver sommer indtil 1ste November, samt levere det fornødne foder til kreaturene. Ifald uheld skulle tilstøde med koen eller faarene er er fæsteren pligtig at skaffe os en anden i stedet.
d) Et stykke jord i gaardens have til kaal m.m. forbeholder jeg og kone os til brug og afbenyttelse paa livstid og ligesom nytten af et pæretræ og 1 æbletræ i haven.
e) Fæsteren er pligtig at kjøre os til og fra Kirke naar forlanges og at skaffe os vort korn til og fra mølle og at bage, brygge og vadske for os naar det forlanges, for øvrigt at yde os den pleie og hjælp vi maatte behøve i alderdoms og svagheds tilstand, men vi forbeholder os dog dernæst fri adgang til kjøkken, bryggers og bageovnen, samt til brønden og ret til brugen af kjøkken og bryggers, redskaberne til madlavning, brygning, bagning og vadsk.
f) Af gaardens bohave udtage vi til brug og afbenyttelse paa livstid, vores sengested disse dertil hørende sengeklæder, en alnepligt?, en klædeskiste, en jern kakkelovn med kaaberrør, 1 bord, 2 stole, 1 jernkjedel, 1 spande?? , 1 thekjedel, 2 jerngryder, 1 ??inde , 2 øreballier, 1 øl?pei?drine, 2 spande, 1 dusin tallerkner, 1½ dusin ?tinde , 3 sække og 1 øxe, hvilket alt tilligemed vores øvrige efterladenskaber, intet deraf undtagen, saavelsom aftægtskoen og faarene, skulde ved vores død tilfalde gaardens fæster, som besørger og bekoster en anstændig begravelse efter skik og brug paa øen.
g) Fæsteren skal svare offerpenge for os til præst og degn hver højtidsdag.
h) Naar en af os ved døden afgaar bortfalder det halve af kornet og 1 Lispund flæsk samt ½ L.pund hør, hvorimod det øvrige forbliver uforandret til den sidste er død.
h) Jeg Anders Sørensen attesterer hermed at have indgaaet denne aftægtskontrakt med min svigerfader Mads Pedersen og forpligter mig og gaardens efterkommende fæstere til nøiagtig at opfylde den i enhver henseende. Aftægten der skal ydes in natura ansættes med hensyn til contractens tinglæsning til capitalværdi 200 Rbdl. Det bemærkes at Landgilden og andre godseierens rettigheder saavelsom skatter og afgifter i ethvert muligt tilfælde fortrinsvis skal udredes ejendommen frem for aftægten.
Til bekræftelse undstedes denne aftægtscontract med vore hænders underskrift i vidners overværelse.
Hjarnø den 25 August 1845 Mads Pedersen, Anders Sørensen
Aftægtskontrakt 1845 Søren Nielsen Matr.7
Mellem Søren Nielsen og svigersøn Peder Peter Madsen, begge af Hjarnøe.Jeg Søren Nielsen har godvilligt og med godseierens samtykke afstaaet den mig i fæste overdragne gaard paa Hjarnøe under Jensgaards gods af gl. hartkorn 4td. 7skp., nye 4td. 3fdk. 2 alb., til min svigersøn Peder Peter Madsen, ligesom jeg til ham afstaar gaaardens besætning ind og udbo med undtagelse af det der er overleveret med gaarden og tilhører godseieren, imod at han og gaardens mulig efterkommende fæster svarer og udreder en aftægt til mig og kone saalænge vi lever. Saaledes som i efterskrevne poster bestemmes:
a) I den vestre ende af stuehuset skal fæsteren være pligtig til naar forlanges at indrette 2 fag huus til beboelse for mig og kone vores livstid og forsyne med loft, vinduer og døre samt en skorsten og sætte det hele i god beboelig stand, saa og derefter aarlig at vedligeholde disse to fag forsvarlig.
b) Til vores underholdning skal fæsteren levere os aarlig 3tdr Rug, 2 tdr 4skp Byg, 1 td malt, 2 L.pund flæsk og endvidere ½ skp hørfrø saaet i god jord samt 6 læs tørv og ½ favn træ og et binding huus til at sætte brændsel i, der ogsaa vedligeholdes af fæsteren. Aftægten leveres hvad tid det forlanges og i mindre dele ad gangen, saaledes som vi synes beqvemmeligst for os.
c) Fæsteren skal være pligtig at fodre og græsse for os aarlig en koe og 2 faar, ligesaa godt som hans egne kreaturer og tillige græsse faarenes lam hver sommer.
d) Koen og faarene udtages af besætning naar vi indtages i opholds stuen. To frugttræer staa i haven tager vi ogsaa til vaar brug. Vi forbeholder os fri adgang til kjøkken og ret til brønden og bageovn, samt ret til bryggers, redskaber til madlavning, brygning, bagning og vadsk.
e) Det bohave vi udtager til brug og afbenyttelse paa livstid, saa og vore øvrige efterladenskaber saavelsom aftægts koen og faarene, samt alt hvad der findes det være inde eller ude af hvad som tilhøre mig og min kone skal efter vor død tilhøre min svigersøn Peder Peter Madsen, eller hans arvinger. Han besørger og bekoster vor anstændige begravelse efter skik og brug paa øen.
g) Naar en af os ved døden afgaar bortfalder det halve af kornet og 1 L.Pund flæsk mens det øvrige forbliver uforandret til den sidstes død. Jeg Peder Peter Madsen tilstaar herved at have indgaaet denne aftægtscontract med min svigerfader Søren Nielsen og forpligter mig og gaardens efterkommende fæstere til nøjagtig at opfylde den i enhver henseende. Aftægten der stedse skal leveres in natura ansættes med hensyn til capitalværdien til ansat værdi 200 Rbdl, det bemærkes at Landgilden og andre godseierens rettigheder saavelsom skatter og afgifter i ethvert muligt tilfælde fortrinsvis skal udredes ejendommen frem for aftægten.
Til bekræftelse undstedes denne aftægtscontract med vore hænders underskrift i vidners
Hjarnøe den 25 Aug. 1845 Søren Nielsen, Peder Peter Madsen
Læst den 27 October 1845 i Skp. No.1 fol.207
Aftægts Kontrakt 1848 Karen Marie Jensdatter Matr.21
Imellem Claus Rasmussens enke Karen Marie Jensdatter med Laugsverge og søn Peder Clausen, begge paa Hjernøe1.Jeg Karen Marie Jensdatter har tillige med min nu afdøde mand Claus Rasmussen afstaaet den os i fæste overladte halv gaard paa Hjernøe, som ligger til Glud Præstekald af Gl. hartkorn 1 td. 4skp. 1fdk. 2alb. og endvidere det paa Hjernøe under Jensgaard gods tilhørende Kirkejord af Gl.hartkorn 3skp. 3fdk. 2½ alb., til min søn Peder Clausen, ligesom jeg og til ham afstaar gaardens besætning, inventarium og avlsredskaber samt sæd og avl med undtagelse af det er overleveret med gaarden, imod at han og mulige efterkommende fæstere svarer og udreder aftægt til mig forlanger jeg lavet saaledes som i efterfølgende poster bestemmes:
a) I den øverste stue skal Peder Clausen indrette i den vestre ende 2 fag til beboelse for mig saalænge jeg lever og naar paafordres forsyne med fornøden loft, vinduer og døre, samt skorsteen, og derefter aarlig forpligtig vedligeholde samme.
b) Til min underholdning skal fæsteren levere mig aarligen 1 td. 4 skp. Rug, 6 skp. Byg, 2skp. Malt, 1 lispund flæsk røget, 1 lispund smør og ½ Stob mælk om dagen. Kornet og fødevarerne leveres 2 gange om aaret til 1ste Mai og til 1 Nov., hver gang med det halve. Et faar som jeg udtager til brug paa livstid skal fæsteren fodre og græsse for mig ligesom han ogsaa tillige græsse faarets lam hver sommer, samt leverer de fornødne tøire til faar og lam. Skulde faaret tilstøde avfald er fæsteren pligtig at skaffe et andet i stedet.
c) I den vestre ende af haugen forbeholdes et lille stykke jord til Urter og grønt.
d) Til ildebrand skal fæsteren levere mig aarlig 2 læs tørv og 1 favn træ og hjemført til mig inden hvert aars første Juli, samt træet hugget og kløvet og det hele indsat paa loftet i min aftægtsbolig. Ligeledes skal fæsteren aarligen levere mig ½ skp hørfrøe og saae den i god og passende jord og ved siden af hans egen Hørfrøsæd samt derefter viske, bryde og skage hørret for mig.
e) Fæsteren skal være pligtig til at skaffe mig mit korn til og fra Mølle, og at bage, brygge og vadske for mig naar forlanges, samt i øvrigt yde mig den hjælp jeg maatte behøve i min alderdom og svagheds tildstand, hvorfor jeg dog forbeholder mig frie adgang til Kjøkken, Bryggers og bageovnen, samt til brønden og ret til brugen af kjøkken og bryggers redskaberne.
f) Fæsteren svarer offerpenge for mig til Præst og degn hver høitidsdage.
g) Af stedets bohave har jeg udtaget til brug og afbenyttelse paa livstid er sengeklæder og 1 Egekiste samt forbeholder mig med ? ? ? 2 stole, 1 spinderokke, 1 harpetræe og 6 tallerkner der tilligemed mine øvrige efterladenskaber saavel som aftægts faaret skal ved min død tilfalde fæsteren som besørger og bekoster mig en anstændig begravet efter skik og brug paa øen.
2.
Jeg Peder clausen tilstaar herved at have indgaaet denne aftægtscontract med min moder Karen Marie Jensdatter og forpligter mig eller efterkommende fæstere til at opfylde den i enhver henseende. Aftægten der stedte skal ydes in natura omfattes med hensyn til kontractens tinglæsning til kapital 100 Rbdlr. det bemærkes at landgilde og andre rettigheder saasom skatter og afgifter skal forblivennes udredes af gaarden, frem for den betingede aftægt. Saaledes er denne aftægtskontract imellem er indgaaet og bekræftes med underskrift i vidners overværelse.Hjarnøe den 14 juni 1848 Karen Marie Jensdatter, som laugsværge Steffen Hansen – Peder Clausen.
Til vitterlighed: Anders Sørensen, Hans Sørensen.
Læst i Bj.H. ret mandagen d. 8 februar 1858
G.Tillisch
AfkaldVi underskrevne myndige arvinger tilstaaer herved at være udbetalt 160 Rbd skriver et hundrede og tredsindstyve Rigsbankdaler, og endvidere at være udleveret en deel Gang og Linned Klæder, af værdi 15 Rbd., hvorved vi ere fyldestgjorte for den Arv vi kunde tilkomme efter afdøde fader Claus Rasmussen, og endnu levende Moder Karen Marie Jensdatter paa Hjernøe, hvorfor vi hermed meddeler fuld Afkald og Qvittering for vores Fædre og Mødrearv, saa at hverken vi eller vore Livsarvinger kan nu eller i Tiiden fordre videre i Arv efter bemt. vores Forældre. Dette Afkald bekræftes med Underskrift i Vidners Overværelse.Hjarnø den Juni 1848
Rasmus Clausen, Vilhel Linber Clausen, Hans Rasmussen, Søren Peder Clausen, Jens Clausen.
Til vitterlighed: Hans Steffensen, Jens Nielsen.
Læst inden Bj.H. ret mandagen den 8de Februar 1858. indført i skp No.1 fol. 498 og 145
Aftægtskontrakt 1866 Niels Hansen Matr.2
Imellem Niels Hansen og søstersøn Søren S.Hansen paa Hjarnøe.
1. Jeg Niels Hansen afstaar godvilligt min fæstegaard paa Hjarnøe land under Jensgaards gods med tilhørende jorder, der under matrikul No.2 staaer for hartkorn 4 tdr. 3 fdk. 2 alb., gammelskat 33 rd. 30sk. til min søstersøn Søren L.Laursen hvorpaa han er meddelt fæstebrev ligesom jeg og til ham afstaar gaardens besætning, inventarium og avlsredskaber samt ind og udbo med undtagelse af det der er overleveret med gaarden og tilhører godseieren og det jeg udtager til brug og afbenyttelse paa min og kones livstid, imod at han og anden mulig efterkommende fæster svarer aftægt til mig og kone saa længe vi lever, saaledes som i efterfølgende poster bestemmes.
2. Naar forlanges skal fæsteren indrette 4 fag huus for os til beboelse og i forsvarlig stand med loft gulv, vinduer og døre samt og en skorsten, saa og aarlig vedligeholde disse 4 fag hus forsvarligen.
3. Til min underholdning skal fæsteren aarlig levere os 3½ td tørret Rug, 2 tdr Byg, 1½ td Malt, 3 Lispund røget flæsk, 1 Lispund Kjød , 1 Lp Ost, 6 snese æg, 1 skp salt, 1 pund humle, 1½ L.pund skaget hør ? , 2 favne god bøgebrænde, til hvad tid paa aaret det forlanges, og i i mindre dele udhuggen, saaledes som vi finder det beqvemmest for os.
4. Af gaardens kreaturer udtage vi en koe og 2 faar, som fæsteren er pligtig at fodre, græsse for os aarlig ligesaa godt som hans egne kresturer og tillige passe faarenes Lam hver sommer indtil 1 November, samt levere de fornødne tørv, og skulde uheld tilstøde ved koen eller faarene er han pligtig at skaffe os andre i stedet. I den tid koen er udmalket leverer han os dagligen 2 potter nymalket mælk.5. Et stykke jord i gaardens have til til kaal og kartofler og 1 pære og 1 æbletræ i frugthaven forbeholder vi os ret til fri afbenyttelse paa livstid, og ligesom adgang til grunden.
6. dernæst svares offerpenge for os til præst og degn hver høitidsdag, og naar det forlanges er han pligtig til at kjøre os til og fra Kirke, at besørge vores korn til og fra mølle og at bage, brygge og vadske for os samt i øvrigt yde os al den pleie og bistand, som vi behøver i vor alderdom og svagheds tilstand.
7. Fæsteren skal levere os en god kakkelovn til at koge i, og af gaardens bohave udtage vi de fornødne sengeklæder og desuden 1 stueuhr, 1 haandkjedel, 1 fjerding, 2 spande, 1 dus. tallerkner, 1½ dusin fade, ½ dusin tekopper, 3 sække, 1 øxe, 1 thekjedel, 2 jerngryder, 1 pande, 2 øreballier, 1 ørefjerding, 1 bord 3 stole og 1 natstol med alt hvad vi maatte behøve, hvilket alt for saavidt det forefindes, saavelsom vores øvrige efterladenskaber saa og aftægtsvarer og aftægtskoen skal ved vor død tilfalde gaardens fæster imod at han besørger og bekoster os en anstændig begravelse efter skik og brug her paa Øen.
8. Naar en af os ved døden afgaar bortfalder det halve af kornet og 1 lispund flæsk samt ½ lisp. Hør, hvorimod det øvrige forbliver indtil den sidste dør.
9. Jeg Søren S.Laursen forbinder mig til nøjagtig at opfylde denne contract med alt der i dens anførte poster mig paahvilende forpligtelser, dog at Landgilden og andre godseierens rettigheder saavelsom skatter og udgifter i et hvert tilfælde fortrinsvis skal efter mit lydeligen udredes af gaarden foranfør aftægten. Aftægten der nydes in natura ansættes til kapitaltaxten 600 Rd. Saaledes er denne aftægtskontract imellem os indgaaet og bekræftet med underskrift i vidners overværelse.Hjarnø d. 8 Mai 1866.
Niels Hansen m.fp., Søren Laursen.
Til Vitterlighed: Jens Sørensen, L. Knudsen
Lyst Mandag d. 25de Mai 1866 i skp. No.8 fol.640, i reg. fol.135
Aftægtskontrakt 1868 Niels Chr. Jensen Matr.18
Oprettet mellem huusfæster Peder Christensen paa Hjarnø, som yder og hans Svigerfader Niels Christian Jensen som aftægtstageren.
1. Jeg Niels Christian Jensen, som har afstaaet mit fæste til huuset Matr. No.18 paa Hjarnø til min svigersøn Peder Christensen tilligmed min besætning, ind og udbo, har som vederlag herfor betinget mig følgende aftægt i min livstid.
2. I den nordre ende af huset skal fæsteren til bolig for mig i min livstid indrette er kammer forsvarligt i alle maader, og efter min nærmere bestemmelse, og med de indretninger og beqvemmeligheder, som jeg maatte ønske og forlange. Jeg forbeholder mig adgang til afbenyttelse af skorstenen.
3. Til min underholdning skal der aarlig leveres mig 1½ tønde Rug, 1 tønde Byg, 4 skipper Malt, 1 Lispund saltet og røget flæsk uden ben, 20 pund smør, 1 lispund sødmælksost, 1 lispund saltet og røget faarekjød, ½ lispund talg og hver anden dag 2de potter nymalket mælk, som, hvis jeg ønsker det leveres med 1 potte om morgenen og 1 potte om aftenen. Aftægten leveres forud til de tider og i saadanne partier som jeg selv nærmere bestemmer.
4. Fæsteren skal bestandig foruden græsse mogh? og huse 1 faar for mig og græsse faarets aarlige yngel om sommeren.
5. Hvert aar skal aftægtsyderen levere mig 6 alen hørlærred og 6 alen blaarlærred.
6. Til ildebrandsel skal aftægtsyderen hvert foraar levere mig en favn god bøgebrænde, hvortil der anvises mig huus rum paa stedet.
7. Jeg forbeholder mig ret til adgang og afbenyttelse af kjøkken endvidere afbenyttelse af brønd og bagerovn, saaledes at der i aftægtsyderens lejlighed gives mig adgang til madlavning brygning, bagning og vadsk.
8. Naar aftægten tager sin begyndelse saa forbeholdes for mig ret til af stedets indbo at udtage alt hvad jeg maatte finde at have brug for paa min aftægt, nemlig min seng bestaaende af 3 dyner, 3 puder, 3 par lagner med tilhørende sengested, og en kiste samt i øvrigt fornødent bohave og kjøkkenredskaber, men hvilket alt saavelsom alle mine øvrige at denne bekoster min anstændige begravelse.
9. Mit faar forbeholder jeg mig ret til første gang at udvælge af stedets faar.
10. Jeg forbeholder mig ret til frugthaven af et af de ved stedet værende pæretræer hvilket jeg selv bestemmer.
11 I sygdom og alders svaghed skal aftægtsyderen give mig al fornøden hjælp, pleie og opvartning og skal aftægtsyderen ogsaa levere mig de klædningsstykker jeg maatte behøve.
12. Underskrevne Peder Christensen tilstaaer herved at have indgaaet denne kontract og til sikkerhed derfor pantsættes hermed med første prioritet al min besætning, ind og udbo, og alt øvrigt hvad jeg maa og eiende værdier intet undtagen. Aftægten med begravelsen og boligens indretning ansættes med hensyn til det stemplede papiir til en værdi af 350 Rdl. for samme aar. Til bekræftelse med underskrifter vidnefast.Skrevet paa Jensgaard 10 October 1868. Niels Christian Jensen, Peter Christensen.Til Vitterlighed: Christen Pedersen, L.Busch.
Lyst 12 Oct. 1868 i Skp. No.9 fol 476, reg. fol. 135
Aftægtskontrakt 1874 Niels Søren Jensen Matr nr 13
Oprettet mellem gærdfæster Niels Markus Nielsen af Hjarnø som yder og hans forældre Niels Søren Jensen og hustru som aftægts tagere
1. Jeg Niels Søren Jensen som med Godsejerens samtykke til min søn Niels Marcus Nielsen her afstaaer min tidligere fæstegaard Matr.No. 13 paa Hjarnø med besætning, ind og udbo, har i denne anledning for mig og min hustrus levetid reserveret os følgende aftægt.
2. Til bolig for os i vor livstid skal aftægts yderen, hvor i gaarden vi maatte ønske det indrette 4 fag hus med fjælegulv, loft, vinduer, kogekakkelovn, døre, skillerum, skorsten og andre saadanne indretninger som vi maatte ønske og forlange for at have en lun og bekvem bolig og naar den saaledes i alle maader er indrettede efter vore ønsker, skal den senere stedse holdes forsvarlig vedlige saavel udvendig som indvendig alt uden nogensomhelst udgift for os.
3. Til vor underholdning skal aftægtsyderen aarlig paa forlangende i vor livstid lervere os 3½ tønde godt rug, 2 tønder byg, 1½ tønde malt, 3 Lp røget og saltet flæsk, 6 snese friske hønseæg, 1 skjeppe salt, 1 pund humle, 1 Lp sødmælksost, 1 Lp kjød, 2 pund smør den første dag i hver uge og tvende potter nymalket mælk hver dag. Varerne lerveres forud til de tider vi nærmere selv maatte bestemme.
4. Hvert efteraar leveres os 1 Lp godt skaget hør.
5. Til ildebrændsel lerveres os hvert aar til den tid vi selv bestemmer 2 favne godt bøgebrænde som saves og kløves saaledes som vi selv ønsker det og indsætter i husrum paa et for os belejligt sted, hvor vi kunne have det under lukke.
6. Vor offer til hver højtid til præst og degn skal aftægtsyderen betale for os.
7. Vort korn skal aftægtsyderen paa forlangende besørge formalet, vort brød bagt, vort øl brygget og vort linned vasket alt uden nogensomhelst udgift for os og navnlig uden tillæg af vort ildebrændsel. Af gaardens brønd, bryggers og bageovn med tilhørende redskaber forbeholde vi os iøvrigt fri og uhindret afbenyttelse. At aftægtsyderen skal paa forlangende kjøre os til og fra kirken samt iøvrigt yde os al den hjælp, pleje og bistand, som maatte ønskes samt saafremt det forlanges, koste og lønne en pige til vor opvartnig.
8. Det er en selvfølge at alt hvad der lerveres os skal være godt og forsvarligt baade i henseense til kvantitet og kvalitet.
9. Af indbo forbeholde vi os til brug hvad vi finde at have behov og der skal desuden lerveres os til brug et godt stueuhr en natstol, 3 almindelige stole, 1 bord, 6 par thekopper, 1 haandkjedel, 1 fjerding, 2 spande, 1 dusin tallerkener, 1 dusin fade, 1 thekjedel, 2 jerngryder, 1 pande, 2 øreballier og 1 øxe.
10. Naar en af aftægtfolkene dør, afgaar halvdelen af Kornet og 1 Lp saltet Flæsk mens det øvrige svares uforandret til den længstlevendes død.
11. Aftægtsyderen er forpligtet til at bekoste vore anstændige begravelser efter egnens skik og brug og beholder som vederlag herfor ved den længstlevendes død alle vore efterladenskaber.
12. Denns kontrakt skal i tvivlsomme tilfælder fortolkes til aftægts folkenes fordel.
13. Underskrevne Niels Markus Nielsen tilstaar herved at have indgaaet denne kontrakt, og i spørgsmaalstilfælde er jeg underkastet hurtig rettergangsmaade efter frd. 25 Jannuar 1828 og forpligtet til at betale skadesløse omkostninger. Med hensyn til det stemplede parpir bemærkes at aftægten hvert aar er ansat til 200 Rd og boligen,indretningen og begravelsen til 100 Rd. Til bekræftelse med underskriftHjarnø 6 Januar 1874
N.S.Jensen N.M.Nielsen
Til vitterlighed L.Busch. Jens Johan Pedersen
Aftægts kontrakt 1875 Christen Jensen Matr.15
Oprettet mellem Husfæster Snedker Niels Hansen af Hjarnø som yder og hans svigerfader Christen Jensen som aftægtstager.
1. Jeg Christen Jensen afstaar godvillig og med lodseierenes samtykke det mig i fæste overladte hus paa Hjarnø, matrikul No.15 under jensgaards gods til min svigersøn Snedker Niels Hansen med besætning, ind og udbo saaledes som det forefindes ved min afstaaelse af huset, imod at han eller hans efterfølgere yde mig nedenstaaende aftægt
2. I den Østre ende af huset skal fæsteren til bolig for mig og paa livstid indrette et kammer forsvarligen i alle maader og efter min nærmere bestemmelse, og med de indretninger og bekvemmeligheder, som jeg maatte ønske og forlange, ogsaa skal fæsteren stedse forsvarlig vedligeholde denne Lejlighed. Jeg forbeholder mig ret til afbenyttelse af Ildstedet og ligeledes ret til at bruge det fornødne vand af stedets Brønd
3. Til min underholdning skal fæsteren aarligen levere mig 1½ tønde Rug, 1 tønde Byg, 4 skiepper Malt, 1 Lispund saltet og røget flæsk uden ben, 20 pund smør, 1 L.pund Sødmælksost, 1 L.pund saltet og røget faarekjød og hver anden dag 2 potter Mælk, som hvis jeg ønsker det, skal leveres 1 potte om morgenen og 1 potte om Aftenen. Aftægten leveres forud til de tider og i saadanne partier som jeg selv nærmere bestemmer.
4. Fæsteren skjal bestandigen fodre, græsse, røgte og huse 1 faar for mig, ligeledes skal han græsse faarets aarlige yngel om sommeren.
5. I ildebrændsel skal aftægtsyderen hvert foraar levere mig 1 favn god bøgebrænde, hvortil der anvises mig hus paa stedet.
6. Jeg forbeholder mig adgang til kjøkkenet og afbenyttelse af bagerovnen, saaledes at der i aftægtsyderens lejlighed gives mig adgang til madlavning, brygning og bagning.
7. Naar aftægten tager sin begyndelse forbeholder jeg mig ret til af stedets indbo at udtage alt hvad jeg maatte finde at have brug for paa min aftægt, hvilket alt saavelsom mine øvrige efterladenskaber paa min aftægt, hvilket saavelsom mine øvrige efterladenskaber ved min død skal tilfalde aftægtsyderen, imod denne bekoster min anstændige begravelse.
8. I sygdoms og alderdoms svaghed skal aftægtsyderen give mig fornøden hjælp, pleie og opvartning. Ogsaa skal aftægtsyderen levere mig de klædnings stykker som jeg maatte behøve.
9. Underskrevne Niels Hansen tilstaar herved at have indgaaet denne contrakt og til sikkerhed derfor pantsættes med første prioritet al min besætning, ind og udbo, og i øvrigt alt hvad jeg eier. Aftægten med begravelse og boligens indretning ansættes med hensyn til det stemplede papir til en værdi af syvhundrede kroner for fem aar.
Hjarnø den 18de december 1875, Christen Jensen m.fp., Niels Hansen.
Lyst 10 Jan. 1876, i Skp. no.12 fol.58 reg. 134
Aftægtskontrakt 1882 Ane Cathrine Pedersdatter Matr.19
Underskrevne Møller Jørgen Jensen af Hjarnø erklærer herved at jeg ifølge betingelserne for salget til mig er forpligtet til at svare den aftægt som nu afdøde Jens Jørgensen Høgh ved kontrakt af 25 September 1852 thinglæst 4 Oktober s.A, havde forbundet sig til at svare til sin moder Ane Cathrine Pederdatter, af hvilken kontraktafskrift derhos vedhæftet, og saafremt maatte ønske at tage bopæl hos en af sine børn, hvilket i øvrigt allerede er sket, skal jeg i stedet for aftægten betale hende 200 kr, er To hundrede kroner, hendes livstid, kvartalsvis forud med 50 kr, hvoraf i intet tilfælde noget tilbagebetales ligesom jeg ogsaa er forpligtet til at bekoste hendes begravelse efter egnens skik og brug uden nogen betaling. Efter 3 maaneders varsel er hun berettiget til at flytte tilbage igen og at fordre aftægten som før bestemt. Til sikkerhed for aftægten pantsættes hermed med prioritet efter tilsammen 10.000 kr, den mig tilhørende Hjarnø Mølle med bygningsværker og jordtilliggende under Matr.No. 19 er skyldsat for 1 td. 2skp. 2fdk. 1 ¾ alb. hartkorn, gammelskat 20kr 50 øre, med sæd, avl og afgrøde, besætning og inventarium og alle af ejendommen havende indtægter og fordele.I søgsmaalstilfælde underkaster jeg mig hurtig rettergangsmaade efter frd.25 Jan. 1882
Det bemærkes at aftægten beregnet paa befalet maade anslaaes til 1100 kr og at dertil er taget hensyn ved medfølgende kjøbecontrakt ag 11 Maj 1881 om Hjarnø Mølle, der efter kjøbesummen 15.500 kr og aftægten stemplet til taxt 110kr 65øre. Paa Hjarnø land hæfter endvidere et legat af 1000kr
Til bekræftelse med vore parters underskrift vidnefast Hjarnø den 13 Februar 1882
Jørgen Jensen, Møller.Læst 6 Marts 1882 i Skp. No.14 fol.94
Aftægtskontrakt 1882 Mariane Jørgensdatter matr.12
Oprettet imellem gaardfæster Jørgen Hansen som yder og hans moder gaardfæster Hans Steffensens enke Mariane Jørgensdatter som aftægtsnyder i anledning af den stedfundne afstaaelse fra sidstnævnte til førstnævnte af gaarden matr.No.12 paa Hjarnø m.v.
1. Jeg Mariane Jørgensdatter som ved godsejerens samtykke har til min søn Jørgen Hansen afstaaet den af mig i fæste hafte gaard Mat.No.12 paa Hjarnø, tilligemed min besætning, ind og udbo alene med undtagelse af hvad der tilhører Godsejeren, har i den anledning betinget mig følgende aftægt af min søn og efterkommere.
2. Til bolig for mig i min alderdom? skal aftægtsyderen paa forlangende indrette de 3 fag i den nordre ende af gaardens østre huus med loft, bræddegulv, vinduer, døre, skorsten, kakkelovn og i øvrigt i et og alt saaledes som jeg maatte ønske og forlange det, for at erholde en lun og bekvem bolig og naar der saaledes er indrettet efter mit ønske skal denne stedse holdes forsvarlig ved lige af aftægtsyderen uden nogen som helst udgift for mig.
3. Til underholdning for mig i min livstid skal aftægtsyderen aarlig paa min bopæl levere mig 2½ td. tørt Rug, 2 td. Byg, 4skp. Malt, 1 pund Humle, 2 Lispund saltet røget flæsk, 1 L.pund saltet Faarekjød, 1 L.pund Sødmjælksost, 1 skp. Salt, 4 pund Kaffebønner, 4 pund Kandis, 2 pund Cikorie, 4 pund Puddersukker, 4 pund Ris, 5 snese Hønseæg, 4 pund talg og 4 potter Lampeolie.
4. Aftægtsyderen er forpligtet til bestandig at fodre og græsse for mig 1 Koe, 1 Faar som jeg selv udtager af gaardens besætning og som han skal behandle i et og alt som sine egne kreaturer og levere fornødent tøjrren til. Faarets Lam skal han græsse hvert aar til 1ste November. I tilfælde af uheld med kreaturer eller af samme skal aftægtsyderen levere mig andre gode i stedet fra sin egen besætning. I den tid koen er gold skal han daglig levere mig 2 potter nymalket Mælk og ugentlig 1½ pund Smør. Skulde jeg foretrække saadant i stedet for koens mælk skal han levere mig mælk og smør som foranført. Øvrige fornævnte varer leveres forud og til de tider i saadanne partier som jeg forud bestemmer. Naar Koen og Faaret efter mit skjøn ei er mig tjenlig kan jeg udvælge mig andre af gaardens besætning og saa fremdeles.
5. Hvert efteraar leveres mig 5 L.pund skaget Hør.
6. Hvert Foraar leveres mig 2 favne godt bøgebrænde som aftægtyderen paa forlangende skal besørge ørket for mig, saaledes som jeg ønsker det og indsat i husrum paa et vfor mig bekvemt sted hvor jeg kan have det under laas og lukke.
7. Jeg forbeholder mig ret til afbenyttelse af den del af haven som ligger nordfor gavlen af min bolig af gavlens bredde og 21 alens længde, hvilken haveplads aftægtsyderen paa forlangende skal gjøde og grave for mig. frugterne af det Citronæbletræ der staar stuehuset nærmest forbeholder jeg mig ligeledes i min livstid.
8. Aftægtsyderen skal paa forlangende besørge mit korn formalet, mit brød bagt, mit øl brygget og mine klæder vaskede uden nogen tillæg eller udgift fra min side og navnlig uden tillæg af mit brændsel. Aftægtsyderen skal paa forlangende befordre mig til og fra Kirke og yde mig den hjælp og bistand som jeg maatte ønske og forlange i særdeleshed i sygdom og aldersdoms svaghed og han skal forskaffe og bekoste Lægehjælp og Lægemidler til mig.
9. Af gaardens Brønd, Bryggers og Bageovn forbeholder jeg mig fri og uhindret afbenyttelse med dertil hørende redskaber.
10. Af gaardens indboe forbeholder jeg mig ret til brug paa min aftægt at udtage hvad jeg maatte finde at have behov men hvilken alt saadan som mit øvrige løsøre ved min død tilfalder aftægtsyderen som er forpligtet at bekoste min anstændige begravelse efter egnens skik og brug.
11. Jeg forbeholder mig ret til at flytte et andet sted hen og skal da i stedet for alt hvad forhend er bestemt aarlig i min livstid paa min bopæl betales mig 300 kr, skriver trehundrede kroner, kvartalsvis med ¼ del forud. I dette tilfælde skal aftægtsyderen dog ogsaa bekoste min begravelse imod at beholde mine efterladenskaber.
12. Denne kontrakt skal i alle tilfælde fortolkes til min fordel.
13. Underskrevne Jørgen Hansen tilstaar hermed at have indgaaet denne kontrakt som jeg forbinder mig og efterkommere til at overholde og underkaster jeg mig i søgsmaalstilfælde hurtig rettergangmaade efter Frd. 25 jannuar 1828 og at betale skadesløse sagsomkostninger. Med hensyn til det stemplede papir bemærkes at aftægten paa befalet maade for 5 aar ansættes til 1500 kr. Aftægtsboligens indretning til 100 kr, og begravelsen til 100 kr, til i alt 1700 kr, hvorefter taxten stemmer.
Til bekræftelse med parternes underskriftr vidnefast.
Hjarnø den 15de december 1882 Jørgen Hansen, Mariane Jørgensdatter
Til vittrelighed: R.Rasmussen, N.RasmussenLæst d. 13 Marts 1882 i Skp. No.14 fol.98, reg. 246
Aftægtskontrakt 1883 Rasmus Madsen Matr nr 6
Oprettet mellem Rasmus Madsen og Hustru Ane Magrethe Madsdatter, som aftægtstagere, og deres søn Gaardejer Dusinius Peter Rasmussen af Hjarnø som Aftægtsyder.
1. Til bolig for mig Rasmus Madsen og min Hustru i vor levetid skal Atægtsyderen paa forlangende indrette 3 Fag i den vestre Ende af gaardens Stuehus med Loft, Bræddegulv, Vinduer, Døre, Skorsten, Kogekakkelovn og iøvrigt i et og alt saaledes som vi maatte mene og forlange for at erholde en lun og bekvem Bolig, og naar den saaledes er indrettet efter vort ønske skal den senere stedse holdes forsvarlig vedlige af Aftægtsyderen, uden nogen som helst udgift for os.
2. Til underholdning for os i vor levetid skal Aftægtsyderen aarlig forud paa vor Bopaal levere os: 5 Tdr tørt Rug, 4 Tdr Byg, 1½ Td Malt, 4 pund Humle, 4 Lispund, Sødmælksost, 2 skp Salt, 16 Potter brændevin, 10 Pund kaffebønner, 1 pund The, 8 pund Kandis, 4 pund Cikorie, 10 pund Puddersukker, 10 pund Riis, 12 Snese Hønseæg, 4 pund Talg, 12 Potter Stenolie, 5 Lispund saltet og røget Flæsk, 4 Lispund Faarekjød, 1 Td Kartofler. De førnævnte varer leveres i saadanne Partier og til de Tider som vi selv bestemmer. Iøvrigt forbeholder vi os Ret til at tage af Haven de nødvendige kjøkkenurter og Frugter, dog ikke over 1/4 af Træfrugten. I rede Penge leveres os aarlig 30 Kr, med 15 Kr hver 1 Maj og 15 Kr hver 1 November.
3. Aftægtsyderen er forpligtet til bestandig at fodre, røgte, huse og græsse for os en god Malkeko og 2 Faar, som vi selv udtage af gaardens Besaatning og som han skal behandle i et og alt som sine egne Kreaturer, og levere fornødent tøjerreb til. I tilfælde af uheld med Kreaturene eller et af samme skal Aftægtsyderen levere os andre gode i stedet paa sin egen bekostning. I den tid Koen er gold eller ikke giver mindst 4 potter Mælk daglig, skal han daglig levere os 4 potter nymalket mælk og ugentlig 4 pund Smør. Skulde vi foretrække saadant skal han i stedetfor Koens hold levere os Mælk og Smør som foranført.
4. Hvert Efteraar leveres os 1 1/5 Lispund skaget Hør.
5. Hvert Foraar leveres os 2 Favne godt Bøgebrænde, som aftægtsyderen paa forlangende skal besørge ørket, saaledes som vi ønsker det, og indsaatte i Husrum paa et for os bekvemt Sted, hvor vi kan have det under Laas og Lukke. Endvidere leveres os hvert Aar 5 Tdr Stenkul.
6. Aftægtsyderen skal paa forlangende besørge vort Korn formalet, vort Brød bagt, vort Øl brygget og vore klæder vaskede uden noget tillæg fra vor side, og navnlig uden tillæg af vort Brændsel. Aftægtsyderen skal paa forlangende besørge os fra Kirken og yde os den Hjælp og Bistand som vi maatte ønske og forlange. Skulle vi foretrække at have en Pige til vor Pleje og Opvartning, da er Aftægtsyderen pligtig til paa sin Bekostning at holde en saadan, i særdeleshed i Sygdom og Alderdoms Svaghed.
7. Af Gaardens Brønd, Bryggers og Bageovn forbeholdes fri og uhindret Afbenyttelse, med dertil hørende Redskaber.
8. Alt hvad der leveres os skal være godt og forsvarligt i alle maader, og denne Kontrakt skal i Tvivls Tilfælde fortolkes til vor fordel.
9. Aftægtsyderen er forpligtet til at bekoste vor anstændige Begravelse efter egnens Skik og Brug, og beholder som vederlag herfor alle vore Efterladenskaber ved den længst levendes død.
10. Naar den ene dør bortfalder det halve af de aarlige Præstetiener efter 2nd, 3die, 4de Post. I dette tilfælde leveres den længstlevende istedetfor Kohold 2 Potter nymalket Mælk daglig og 2 Pund Smør ugentlig.
11. Undeskrevne Dusinius Peter Rasmussen tilstaar herved at have indgaaet denne Aftægtskontrakt, som jeg forbinder mig og Arvinger til punktlig at overholde og til sikkerhed derfor pantsaattes herved med Prioritet efter tilsammen 12400 kr, heraf 2000 Kr til 5%, og de deraf udlevede Renter den mig tilhørende Gaard Matr No 6 paa Hjarnø med paastaaende Bygninger og Jordtilliggende som er skyldsat for 4 Tdr,0 skp,3 fdk, 1 alb. Hartkorn, Gammelskat 66 Kr 62 Øre, med tilhørende andel i Fælleslodden Matr No 26 paa Hjarnø skyldsat for 3 fdk Hartkorn, med Ejendommens Saad, Avl og Afgrøde, besaatning og Inventarium og alle deraf og af Ejendommen hørende Indtægter og Fordele. I Søgsmaalstilfælde er Aftægtyderen underkastet hurtig rettergangsmaade efter forordningen af 25 Jan 1828, og forpligtet til at betale skadesløse Sagsomkostninger. Med hensyn til det stemplede Papir bemærkes, at de aarlige Præste tiender efter Kapitaltakst, gangbare Priser og bedste Skjønnede ansaattes til en Værdi af 450 Kr som for 5 Aar beløber 2250 Kr Boligens indretning ansaattes til 100 Kr og begravelsen til 100 kr ialt 2450, hvorefter Taxten stemmer.
Til Bekræftelse med vore Underskrifter vidnefast p.t.Jensgaard den 21 December 1883. R.Madsen D.P.Rasmussen
Til vitterlighed om underskrift og datering H.Busæk, Søren PedersenLæst 7-1-1884 i Skp.No.11 fol.?
Aftægtskontrakt 1883 Peder Peter Madsen Matr nr 7
Oprettet mellem Gaardejer Søren Pedersen af Hjarnø som Yder og hans Fader Peder Peter Madsen, som Aftægttager.
1. Til Bolig for mig Peder Peter Madsen i min levetid skal Aftægtsyderen paa Forlangende indrette 2 Fag Hus i den vestre ende af hans Stuehus, forsynet med Bræddegulv og Loft, Vinduer, Døre, Skorsten, Kogekakkelovn og andre saadanne Indretninger og bekvemmeligheder som jeg maatte ønske for at have en lun og god bolig og naar den saaledes i et og alt er indrettet efter mit ønske skal den senere stedse forsvarlig vedligeholdes af Aftægtsyderen, saavel indvendig som udvendig, alt uden nogen Udgift for mig.
2. Indtil videre tager jeg Kosten ved min Søns Bord men saasnart jeg forlanger det skal han begynde istedet derfor i min Livstid aarlig forud at levere mig følgende Varer og Præstetiende, nemlig: 3 Tdr Rug, 2 Tdr Byg, 1 Td Malt, 64 pund Flæsk saltet og røget 64 pund Faarekjød saltet og røget, 64 pund Smør, 50 pund Sødmælks ost, 20 snese friske Hønseæg, 8 pund Kaffebønner, 4 pund Cikorie, 4 pund Kandis og 4 pund melis samt 36 Potter 8 graders Kornbrændevin, samt daglig 4 Potter nymalket mælk. De benævnte varer leveres iøvrigt i saadanne mindre Partrier og til de Tider, som jeg nærmere bestemmer.
3. Aarlig lerveres mig 8 Alen stampet Vadmel, 12 Alen Hørlærred og 3 pund Uld, 12 pund Skraatobak, 12 pund Røgtobak, til de tider som jeg nærmere bestemmer.
4.Til Ildebrændsel leveres mig aarlig til den tid jeg selv bestemmer 2 Favne godt Bøgebrænde og 5 Tdr Stenkul, som indsættes i Husrum i 2 Fag Hus, paa et for mig bekvemt Sted, hvor jeg kan have det under Laas og Lukke. Brændsel skal Aftægtsyderen besørge sauget og kløvet for mig.
5. I rede Penge skal der aarlig betales mig Værdien af 10 Tdr Byg efter den i hvert Aar sidst satte Aarhus Stifts Kapitaltaxt, med Halvdelen hver 1 Maj og Halvdelen hver 1 November.
6. Af Gaardens Brønd, Bryggers og Bageovn med tilhørende redskaber forbeholdes fri og uhindret Afbenyttelse.
7. Den vestre Halvdel af Frugthaven indtil Gangen forbeholder jeg mig Brugen af. Den skal paa forlangende gjødes og graves af Aftægtsyderen.
8. Aftægtsyderen skal om det af mig forlanges, koste og lønne en Pige til min opvartning, eller naar dette ikke anfordres yde mig al fornøden Hjælp og Opvartning i Særdeleshed i Sygdoms og Alderdoms Svaghed. Aftægtsyderen skal paa forlangende forskaffe og bekoste Lægehjælp og Lægemidler til mig.
9. Jeg forbeholder mig ret til at flytte et andet sted hen, og skal da Aftægten leveres mig til enhver afstand af 2 Mil i lige linie fra Hjarnø. Saadanne Gjenstande som ej godt kunne leveres under saadanne forhold betales i mangel af mindelig Overenskomst med Penge efter uvildige af retten udsendte Mænds Skjøn.
10. Aftægtsyderen er forpligtet til at bekoste min anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug, og beholder som vederlagderfor alle mine Efterladenskaber.
12. Undeskrevne Søren Petersen tilstaar herved at have indgaaet denne Aftægtskontrakt, som jeg forbinder mig og Arvinger til punktlig at overholde og til sikkerhed derfor pantsaattes herved med Prioritet efter tilsammen 11.300 kr i den mig tilhørende Gaard Matr.No. 7 paa Hjarnø med paastaaende Bygninger og Jordtilliggende, skyldsat for 4 Tdr, 3 skp, 2 alb. Hartkorn, Gammelskat 66 Kr 62 Øre, med tilhørende andel i Fælleslodden Matr No 26 paa Hjarnø skyldsat for 3 fdk Hartkorn, med Ejendommens Sæd, Avl og Afgrøde, besaatning og Inventarium og alle deraf og af Ejendommen hørende Indtægter og Fordele. I Søgsmaalstilfælde er Aftægtyderen underkastet hurtig rettergangsmaade efter forordningen af 25 Jan 1828, og forpligtet til at betale skadesløse Sagsomkostninger. Med hensyn til det stemplede Papir bemærkes, at de aarlige Præste tiender efter Kapitaltakst, gangbare Priser og bedste Skjønnede ansaattes til en Værdi af 500 Kr som for 5 Aar beløber 2500 Kr Boligens indretning ansaattes til 100 Kr og begravelsen til 100 kr ialt 2700, hvorefter Taxten stemmer.
Til Bekræftelse med vore Underskrifter vidnefast p.t. Jensgaard 21 december 1883.
Søren Petersen Peder P. MadsenTil vitterlighed Jørgen Hansen H.Busæk
Læst 7-1-1884 i Skp.No.11 fol?
Paategning
Paa aftægtakontrakt af 21-12-1883 læst 7-1-1884 fra Søren Pedersen til Peder Peter Madsen pr. i matr.No.7 Hjarnø, St. 30øre foruden de i foranstaanede aftægtskontrakt omtalte mig Søren Pedersen paahvilende ydelser forpligter jeg mig herved til at betale aarlig til min fader Peder Peter Madsen, saalænge han lever, et beløb af 40 kr, er firti kroner, at erlægge med 20 kr. i hver af de halvaarlige terminer. Til sikkerhed for erlæggelse af denne ydelse tillægges den prioritet efter tinglæst gjæld i den foranskrevne mig tilhørende ejendom Matr.No.7 af Hjarnø. Rets? ?anmærkning frafaldes.Hjarnø den 21 juni 1887 Søren Pedersen
Til vitterlighed R.Rasmussen, L.C.Larsen
Læst 27 juni 1887 i Skp No.15 fol.526, reg 232A
Aftægtskontrakt 1883 Jens Sørensen Matr nr 8
Oprettet mellem Gaardejer Rasmus Jensen paa Hjarnø som Yder og hans fader Jens Sørensen, som Aftægtstager.
1. Til Bolig for mig Jens Sørensen i min Livstid skal Aftægtsyderen paa Forlangende indrette 2 Fag Hus i den østre ende af Stuehuset med Bræddegulv og Loft, Vinduer, Døre, Skorsten, Kogekakkelovn og andre Indretninger som jeg maatte ønske for at have en lun og bekvem Bolig og nær den saaledes er indrettet efter mit Ønske skal den stedse holdes forsvarlig vedlige af Aftægtsyderen, saavel indvendig som udvendig, alt uden nogen somhelst Udgift for mig.
2. Til Underholdning for mig i min Livstid skal Aftægtsyderen paa Forlangende aarlig levere mig: 3 Tdr Rug, 2 Tdr Byg, 1 Td Malt, 4 Lispund Flæsk, 4 Lispund Faarekjød, 4 Lispund Smør, 4 Lispund Sødmælksost, 10 Snese friske Hønseæg, 8 pund Kaffebønner, 4 pund Cikorie, 4 pund Kandis, 4 pund melis og 32 Potter 8 Graders Kornbrændevin. Hvilke varer leveres forud i saadanne partier og til de tider som jeg bestemmer. Hver dag leveres mig 3 Potter nymalket Mælk. I rede Penge betales mig Aarlig Værdien af 10 Tdr Byg efter hvert Aars Aarhus Stifts kapitaltaxt, som erlægges med halvdelen hver 1 Maj og halvdelen hver 1 November.
3. Fremdeles leveres mig aarlig i min Livstid 3 pund Uld, 8 Alen stampet Vadmel, 12 Alen Hørlærred til de tider som jeg nærmere selv bestemmer.
4. Til Ildebrændsel leveres mig aarligen til den tid jeg bestemmer 2 Favne godt Bøgebrænde og 4 Tdr Stenkul. Brændet besørger Aftægtsyderen naar og saaledes som jeg forlanger det sauget og kløvet og indsat i Husrum paa et for mig bekvemt sted hvor jeg kan have det under Laas og Lukke, og hvortil jeg kan fordre 2 Fag Hus anvendt.
5. Af gaardens Have forbeholder jeg mig den østre ende af Frugthaven efter Ribshækken, og er Aftægtsyderen paa forlangende forpligtet til aarlig at gjøde og grave min have for mig.
6. Af Gaardens Brønd, Bryggers og Bageovn med tilhørende Redskaber forbeholder jeg mig fornøden afbenyttelsee.
7. Aftægtsyderen er forpligtet til at besørge mit Korn formalet, at brygge, bage og vaske for mig, uden tillæg af mit Brænde, og til at yde mig al anden fornøden Hjælp, Pleje og Opvartning ved Sygdom og Aldersdoms svaghed. Aftægtsyderen skal paa forlangende forskaffe og bekoste Lægehjælp og Lægemidler til mig og hvis det forlanges koste og lønne en Pige til min opvartning.
8. Jeg forbeholder mig ret til at flytte et andet sted hen, og skal da Aftægten leveres mig til enhver afstand af 2 Mil i lige linie fra Hjarnø. I dette tilfælde bortfalder bestemmelserne i stk 1,5,6,7 og Mælken betales med Penge efter gangbar Pris, med halvdelen hver 1 Maj og halvdelen hver 1 November, forud. Efter et halvt Aars varsel forbeholder jeg mig ret til at flytte tilbage, og tage aftægten som først bestemt.
9. Alt hvad der leveres mig skal selvfølgelig være godt og forsvarligt i alle Maader, baade i Henseende til Kvantitet og Kvalitet, og denne Kontrakt skal i tvivlstilfælde fortolkes til min fordel.
10. Aftægtsyderen er forpligtet til at bekoste min anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug, og beholder som vederlag derfor alle mine Efterladenskaber.
12. Undeskrevne Rasmus Jensen tilstaar herved at have indgaaet denne Aftægtskontrakt, som jeg forbinder mig og Arvinger til punktlig at overholde og til sikkerhed derfor pantsaattes herved med Prioritet efter 9000 kr og de deraf Udlovede Renter i den mig tilhørende Gaard Matr No 8 paa Hjarnø med paastaaende Bygninger og Jordtilliggende, skyldsat for 4 Tdr, 1 skp, 2 fdk, 2 alb. Hartkorn, Gammelskat 66 Kr 62 Øre, med tilhørende andel i Fælleslodden Matr No 26 paa Hjarnø skyldsat for 3 fdk Hartkorn, med Ejendommens Saad, Avl og Afgrøde, besaatning og Inventarium og alle deraf og af Ejendommen havende Indtægter og Fordele. I Søgsmaalstilfælde er Aftægtyderen underkastet hurtig Rettergangsmaade efter forordningen af 25 Jan 1828, og forpligtet til at betale skadesløse Sagsomkostninger. Med hensyn til det stemplede Papir bemærkes, at de aarlige Præste tiender efter Kapitaltakst, gangbare Priser og bedste Skjønnede ansaattes til en Værdi af 500 Kr som for 5 Aar beløber 2500 Kr Boligens indretning ansaattes til 100 Kr og begravelsen til 100 kr ialt 2700, hvorefter Taxten stemmer.
Til Bekræftelse med Vidnefast Underskrift, p.t. Jensgaard 21 december 1883.
Jens Sørensen R. Jensen
Til vitterlighed om underskrifter og datering Peder Madsen, H.Busæk
Aftægtskontrakt 1890 Mads Rasmussen Matr.5
Da mine forældre Mads Rasmussen af Hjarnø og hustru Maren Nielsdatter have overdraget mig nedennævnte ejendom saa forpligter jeg mig herved til i den anledning i deres livstid at svare dem alt hvad der til livets ophold saasom spise, drikke, bolig, klæder, lys, varme, pleje, opvartning m.m. kort sagt med alt hvad der hører til for at kunne leve godt og anstændigt efter deres stand og vilkaar. gaardens ejer skal være pligtig til at foranstalte læge hentet og bragt tilbage igen, men aftægtsfolkene skulle selv betale lægen og den medicin, som de mueligen skulle bruge.
Til bolig skulle aftægtsfolkene have en stue, sovekammeret; hertil skak der være egen indgang fra gangen og den skal forsynes med en kakkelovn, denne bolig skal aftægtsyderen holde forsvarlig ved lige. Gaardens ejer skal endvidere være pligtig til for aftægtsfolkene at græsse, fodre og passe et Faar med yngel. Yngelen skal dog kun fodres m.v. indtil hvert aars 1 August. Faaret skal gaardens ejer endvidere levere tøjr til. Saafremt aftægtsfolkene ikke er tilfredse med den forplejning og pasning, som ydes dem af gaardens ejer er denne pligtig til at holde en pige til dem, men han er dog ogsaa berettiget til at bruge denne pige til gaardens brug, naar det ske kan uden at aftægtsfolkenes pleje lider derunder. Aftægtsfolkene have ret til brug fra aftægten at udtage, hvad de maatte have fornødent af gaardens indbo, dog falder dette tilbage igjen til gaardens ejer ved den længstlevendes død.
Naar en af aftægtsfolkene afgaar ved døden skal dennes begravelse være gaardens uvedkommende, derimod skal gaardens ejer foranstalte og bekoste den længstlevendes begravelse efter egnens skik og brug.
Naar aftægtsfolkene ikke er tilfredse med opholdet paa gaarden have de eller den længstlevende af dem ret til at flytte bort fra denne og i saa fald bortfalder alle foranstaaende ydelser imod at gaardens ejer aarlig betaler tiul aftægtsfolkene eller den længstlevende af dem 200 kr. skriver To hundrede kroner, som erlægges forud med en fjerdedel til hvert aars 1ste jannuar, 1ste April, 1ste Juli og 1ste oktober skadesløst paa bopæl. I tilfælde af bortflytning fra gaarden have Aftægtsfolkene ikke ret til at medtage noget af indboet, men kun hvad der tilhører dem, deriblandt de fornødne sengeklæder, som i saa fald ere deres ejendom.Den længstlevendes begravelse skal gaardens ejer ogsaa foranstalte i tilfælde af bortflytning. Til sikkerhed for denne kontrakts opfyldelse fra min og efterfølgende ejeres side pantsætter jeg Mette Marie Rasmussen herved med prioritet efter 2000 kr den mig ifølge skjøde af d.d. tilhørende ejendom hovedparcellen matr.no.5a af Hjarnø, Hjarnø sogn, af hartkorn 2 td. 6skp. 3fdk. 2 ¼ alb., gammelskat 46kr 99øre med derpaa værende og mulig tilkommende bygninger og disses assurancesum samt enhver af ejendommen havende indtægt og fordel navnlig sæd, avl, afgrøde, fourage og gjødning og den til enhver tid paa ejendommen værende besætning og inventarium og assurancesummen herfor, samt ejendommens anpart i matr.No.26
I søgsmaals tilfælde er gaardens ejer underkastet den hurtige rettergangsmaade efter Frd. 25 jannuar 1828 og pligtig at betale skadesløse sagsomkostninger.Jeg Mads Rasmussen erklærer mig herved paa egne og hustrus vegne tilfreds med foranstaaende kontrakt.Værdien af begravelse og bolig anslaaes til 150 kr.
Til bekræftelse med vore underskrifter, Hjarnø den 23 februar 1890, Mads Rasmussen, Mette Marie RasmussenSom kurator Jens Petersen, til vitterlighed: R.Rasmussen, G.v.ThunLæst 10 marts 1890 i Skp. No.16 fol.439, reg 225
Paategning
Paa aftægtskontrakt af 23-2-1890, l.11-5-1890, fra Mette Marie Rasmussen til Mads Rasmussen og Maren Nielsdatter, pr. i 5a af Hjarnø paalydende: Jeg tillader herved at prioriteten for foranstaanede aftægt maa rykke tilbage efter i alt 3500 kr.En dødsattest for Mads Rasmussen vedlægges.Hjarnø den 11 december 1890, Maren NielsdatterTil vitterlighed: Rasmus Rasmussen, Søren PedersenLæst 22 dec. 1890 i Skp. No.16 fol 553.
Aftægtskontrakt 1891 Jens Sørensen Matr.17
I anledning af at Jens Sørensen har afstaaet nedennævnte pantsatte ejendom til mig, forpligter jeg Snedker Niels Hansen af Hjarnø herved mig og efterfølgende ejere til at svare nævnte Jens Sørensen og hustru Bodil Marie Sørensen, der i enhver henseende skal leveres i gode og sunde varer forsvarlige baade med hensyn til kvalitet som kvantitet.
1. Til deres underhold skal aarlig leveres aftægtsfolkene: 2 td Rug, 2 td Byg, 4skp Malt, 3 Lispund røget og saltet flæsk, 1 L.pund Faarekjød, 4 pund kaffe, 4 pund kandis, 4 pund farin, 2 pund cicorie, 8 potter petroleum, 2 favne Aske- eller Bøgebrænde, flæsket og faarekjødet leveres til kyndelmisse, brændet inden 1ste november hvert aars 1ste mai og halvdelen til hvert aars 1ste november. Endvidere leverer stedets ejer 1 pund natursmør om ugen og 2 potter nymalket komælk om dagen. Brændet skal aftægtsyderen bekoste samt kløvet og sat i hus, naar saaledes som aftægtsfolkene ønsker det. Alle varer leveres forud paa aftægtsfolkene bopæl. Aftægsyderen skal endvidere holde 1 faar paa foder og græs for aftægtsfolkene ligesom han ogsaa skal holde 2 høns for dem.
2. Aftægtsyderen skal ogsaa sørge for den daglige renholdelse hos aftægtsfolkene, han skal paa forlangende foranstalte deres seng redt, deres stue opvarmet, holde deres gangklæder og linned ved lige med syning m.v. og i det hele foranstalte den daglige fornødne opvartning og pleje. Han skal endvidere foranstalte maden kogt og bragt ind til dem. Naar aftægtsfolkene ønsker det skal aftægtsyderen besørge lægen hentet til dem, men de skulle selv betale lægen saavel som den nødvendige medicin, der dog skal foranstaltes hentet af aftægtsyderen.
3. Aftægtsfolkene skal have ret til i deres livstid bebo huset paa den pantsatte ejendom samt have fri og uhindret afbenyttelse af den ved huset værende frugthave, brønd samt brændehuset. Aftægtsyderen skal holde huset godt og forsvarligt ved lige baade ud og indvendigt.
4. Aftægtsyderen skal besørge aftægtsfolkenes korn til og fra mølle og foranstalte det formalet der paa sin egen bekostning. Han skal ligeledes paa egen bekostning foranstalte bagt, brygget og vadsket for aftægtsfolkene efter deres ønske og maa ikke hertil benytte aftægtsfolkenes brændsel.
5. Naar en af aftægtsfolkene afgaar ved døden, da skal den længstlevebde besørge og bekoste den førstafdødes begravelse, hvorimod aftægtsyderen skal bekoste den længstlevendes begravelse hæderligt og christeligt efter den skik og brug. Som vederlag herfor skal aftægtsyderen have den længstlevendes seng.
6. Naar en aftægtsfolkene er afgaaet ved døden bortfalder det halve af præstationerne af naturalier.
7. Til sikkerhed for min og efterfølgende ejeres forpligtelser efter foranstaaende kontrakt pantsætter jeg hermed med 1ste prioritets panteret den mig ifølge skjøde af d.d. tilhørende ejendom Matr.No.17 af Hjarnø, Hjarnø sogn, af hartkorn 3skp 2fdk 2 ¼ alb, gammelskat 3 Rdl. 40sk med paastaaende og mulig tilkommende bygninger og disses assurencesum samt alle af ejendommens havende indtægter, fordele og interesser, navnlig sæd, avl, afgrøde, fourage og gjødning og den til enhver tid paa ejendommen værende besætning og inventarium og assurancesummen herfor, samt ejendommens andel i Matr.No.26 sammesteds, der i alt har hartkorn 3fdk.
8. I søgsmaalstilfælde er aftægtsyderen underkastet den hurtige rettergangsmaade efter frd. 25 Jannuar 1828 og pligtig at betale skadesløse sagsomkostninger.
9. I tvivlstilfælde skal denne kontrakt fortolkes til aftægtsfolkenes fordel.
10. Værdien af de aarlige ydelser anslaaes til 200 kr, hvilket gange 5 udgjør 1000 kr hertil for begravelse 50 kr, i alt 1050 kr.
Aftægtens stemper er indbefattet under skjødets stempel, hvorfor kun er brugt stemplet papir til taxt 1 kr til denne kontrakt.
Til bekræftelse med min underskrift, f.t. i Bjerre den 1ste Juni 1891 Niels Hansen
Læst 15 Juni 1891 i Skp No.16, fol.625
Opholdskontrakt 1894 Ole Jensen Matr.14
I anledning at min svigerfader Smed Ole Jensen paa Hjarnø har overdraget mig nedennævnte pantsatte ejendom forpligter jeg Jens Jensen af Hjarnø herved mig og efterfølgende ejere af ejendommen til at svare min nævnte svigerfader underhold i hans livstid, som følge deraf forsyne ham med Bolig, Spise, Drikke, Lys, Varme, Opvartning, Renholdelse, Pleje, Lægehjælp, Medicin, Klæder m.v. kort sagt med alt hvad der udfordres for at han kan leve godt og forsvarligt i enhver henseende efter sin stand og vilkaar.
Til bolig for min fornævnte svigerfader skal stedets ejer paa hans forlangende indrette et rummeligt værelse paa to fag med egen indgang og forsynet med skorsten og kakkelovn, og i alt lade indrette efter min svigerfaders ønske. Denne lejlighed skal stedets ejer stedse holde godt og forsvarligt ved lige i enhver henseende. Naar min nævnte svigerfader ikke maatte være tilfreds med opholdet hos stedets ejer, saa skal denne paa forlangende i stedet for opholdet betalke aarlig kontant 200 kr., skriver To hundrede kroner som erlægges forud paa aftægtsmandens bolig hvert aars 12 december, skadesløs i enhver henseende, og i saa tilfælde bortfalder de tidligere nævnte ydelser undtagen boligen. stedets ejer skal i alle tilfælde foranstalte og bekoste aftægtsmandens hæderlige og anstendige begravelse efter egnens skik og brug.
Til brug paa sin aftægt har aftægtsmanden ret til foruden seng og sengeklæder at udtage af stedet andet hvad der maatte være fornødent, men det saaledes udtagne falder ved aftægtsmandens død igen tilbage til stedets ejer. Som vederlag for begravelsen skal stedets ejer have aftægtsmandens efterladenskaber.Aftægtsmanden skal have ret til at færdes paa ejendommen og dens tilliggende, hvor han ønsker, naar han ikke derved foraarsager nogen skade. Til sikkerhed for nøjagtig opfyldelse af foranstaaende kontrakt fra min Jens Jensen og efterfølgende ejeres side pantsættes herved med prioritet efter 2000 kr. og de deraf betingede renter, den mig ifølge skøde af dags dato tilhørende ejendom Matr.No.14 af Hjarnø af hartkorn 4skp 3fdk1½alb, gammelskat 4 Rdl 26sk, med andel i fælleslodden Matr.No.26, smst. der er skyldsat for i alt 3fkd hartkorn. Under pantsætningen er indbefattet de paa ejendommen værende og mulig tilkommende bygninger og disses assurancesum samt alle af ejendommen kommende indtægter og fordele, navnlig sæd, avl, afgrøde, fourage og gødning den paa ejendommen værende besætning og inventarium og assurancesummen derfor. I tvivlstilfælde skal denn kontrakt fortolkes til aftægtsmandens fordel. I søgsmaals tilfælde vedrørende denne kontrakt er stedets ejer underkastet den hurtige rettergangsmaade efter Fd. af 25de Jannuar 1828 og er pligtig til at betale skadesløse sagsomkostninger, derunder sagfører.
Den aarlige værdi af aftægten er 200 kr, hvilket taget gange 5 udgjør 1000 kr dertil Bolig og begravelse 100 kr, i alt 1100 kr. hvorefter det stemplede papir er beregnet.
Til bekræftelse med min underskrift, Hjarnø den 28 jannuar 1894 , Jens Jensen
Til vitterlighed om underskrif og rigtig datering: Rasmus Rasmussen, Rasmus Olesenlæst 5 febr. 1894 i Skp. No.17 pag.1079
Opholdskontrakt 1901 Ane Steffensdatter Matr.21
Underskrevne gaardejer Niels Pedersen af Hjarnø forpligter herved mig og arvinger samt efterfølgende ejere af denne nedenfor pantsatte ejendom til at være min moder Ane Steffensdatter af Hjarnø, enke efter gaardejer Peder Clausen med følgende ophold:
1. Saalænge min moder dermed føler sig tilfreds skal hun bo her i gaarden og have alt til livets ophold husvej, føde, klæder, lys og varme, vask og renlighed, samt pleje og opvartning, navnlig i sygdoms og svagheds tilfælde og ligeledes læge og medicin, kort sagt alt til livets ophold.
2. Nyderen skal om hun ønsker det, have sit eget værelse og har valget imellem at faa mad, der skal være af samme mad som jeg og familie nyder, bragt ind i sit værelse eller at spise ved samme bord som jeg og familie. Nyderen har ret til at færdes overalt paa den ydende ejendom, hvor skade derved ei bevirkes, derunder i gaardens hus og have og har fri og uhindret brug af gaardens brønd med redskaber og alle andre lokaliteter. Yderen har derom, aarlig medens yderen nyder ophold efter denne post at udbetale hende i haandpenge 50 kr, femti kroner, som betales hende med ¼ eller 12kr 50 øre hver 1′ Jannuar og 1’April, 1’Juli, 1’Oktober. stedse forud for det kommende kvartal.
3. Af gaardens nuværende indbo m.v. har nyderen ret til at udtage hvad hun mener at have brug for under sit ophold eller ved udflytning.
4. Naar nyderen skulle afgaa ved døden medens hun bor paa den ydende ejendom og nyder ophold efter foranstaaende, skal yderen besørge og bekoste hendes hæderlige og anstændige begravelse efter egnens skik og brug, mod som vederlag at faa det efterladte løsøre, men skulde hun afgaa ved døden efter at være fraflyttet ejendommen har yderen intet med begravelsen at skaffe og faar da ej heller det efterladte løsøre.
5. Til sikkerhed for mine og efterfølgende ejeres forpligtelser efter denne kontrakt meddeler jeg herved 1ste prioritets panteret i den min ifl. skøde, der tinglyses samtidig hermed, tilhørende ejendom paa Hjarnø, hjarnø sogn med paastaaende og tilkommende bygninger og underliggende jorder, som under Matr.No.21 Hjarnø den halve annexgaard, her hartkorn 1td. 2skp. 1 ¼ alb. Gl.skat 10 rdl. 62sk. med tilhørende herligheder og rettigheder, den paa ejendommen til enhver tid værende besætning og inventarium, avls, mejeri og bryggersredskaber, sæd, avl, afgrøde og gødning, bygningernes mur og nagelfaste genstande og i ildsvaade tilfælde det pantsattes assurance summer. Af ejendommen svares aarlig: 4fd Byg til præsteembedet efter aarhus Stifts kapitaltaxt. Paa ejendommen hviler desuden en ret for Matr.No.22.
Til bekræftelse med min underskrift vidnefast. Hjarnø d. 16′ Jannuar 1901 Niels PedersenLæst d. 4’februar i Skp.No.21 pag.193
Aftægtkontrakt 1902 Kiersten Jensen Matr. 20+13b
Undertegnede Niels Chr. Larsen Struve af Hjarnø som samtidig hermed har erholdt skøde paa den nedenfor pantsatte ejendom, forbinder mig og efterfølgende ejere af denne til at yde Søren Jensens enke Kiersten Jensen, født Sørensen følgende aftægt, saalænge hun lever.
1. Gaardens ejer er forpligtet til saalænge aftægtstageren lever at yde hende husly, med brændsel og belysning, samt give hende kosten og fuldstændig underhold i et og alt paa en i enhver henseende god og forsvarlig maade.
2. Saafremt aftægtstageren maatte være utilfreds med en maade hvorpaa underholdningen efter post 1 præsteres, og af denne eller andre grunde flytter andetsteds hen, da skal gaardens ejer i stedet for aarlig betale hende 80 kr. som erlægges hende skadesløst paa hendes nye opholdssted med halvdelen eller 40 kr forud hvert aars 1ste November og 1ste Maj.
3. Til sikkerhed for aftægten efter denne kontrakt, hvis kapitaliserede værdi ei overstiger 600 kr pantsætter jeg herved, med oprykkende prioritet efter et beløb paa 6000 kr offentlige eller private midler derunder laan i kreditforeningen, den mig efter skøde af d.d. der samtidig hermed tinglæses tilhørende ejendom paa hjarnø med sammes paastaaende bygninger, disses mur og nagelfaste appertinentier og undeliggende jorder der ere skyldsatte for hartkorn under:Matr.No.20 Hjarnø 2 skp 1alb Gl.skat 3kr 41 øreMatr.No.13b Hjarnø 6skp. 1fdk. 2alb. Gl.skat 12 kr. 67 øre.ejendommens besætning, inventarium, sæd, avl og afgrød, saa og i ildsvaade tiulfælde det pantsattes assurancesummer.I tilfælde af søgsmaal tilfælde vedtoges den hurtige retsforfølgning efter frd. 25 Jannuar 1828.
Hjarnø den 5 Juni 1902
Som aftægtsyder: Niels Christian Larsen Struve, Som aftægtstager: Søren Jensens Enkelæst d. 29 September 1902 i Skp.No.22 pag.552
Aftægtskontrakt 1906 Søren Laursen Matr.2a
Underskrevne gaardejer Laurs Jørgen Laursen af Hjarnø erkender herved ved købet af nedennævnte ejendom at være bleven skyldig, pligtig til at svare mine forældre gaardejer Søren Laursen og hustru Karen Marie Laursen, født Pedersen smst. saalænge de lever en aarlig livrente af 400 kr, skriver fire hundrede kroner som jeg forpligter mig til at betale dem paa bopæl i de tvende aarlige terminer, 11 Juni og 11 december, hver gang med det halve og første gang i 11 Juni termin 1907. Skulde en af dem afgaa ved døden nedsættes den aarlige livrente til 200 kr, der betales paa samme maade til den efterladte.
Til sikkerhed for at den nævnte aarlige livrente skal blive mine forældre promte betalt i de forskrevne terminer meddeler jeg den herved prioritet og panteret næstefter 7000 kr. til Landbosparekasse i Horsens til en højere rente end 4% p.a. i den mig ifl. skøde, der tinglæses samtidig hermed, tilhørende ejendom af Hjarnø by og sogn, skyldsat under Matr.No. 2a, hovedparcel af hartkorn 2tdr. 4skp. 1½alb. tilligemed de paa ejendommen værende og fremtidig kommende bygninger, disses mur og sømfaste tilbehør, derunder kakkelovne, komfur og grubekeddel, sæd, avl, afgrøde og gødning, besætning og inventarium, avls og mejeri redskaber samt i det pantsattes assurancesummer i tilfælde af ildebrand.
Saaledes skal denne ejendom med alt tilhørende være mine forældre et betrykkende pant for at den dem tilkommende livrente skal skadesløst blive dem svaret saalænge de lever. Ved den sidstlevendes dødelige afgang ophører livrenten og naar den er betalt indtil hans dødsdag vil forskrivningen være indfriede og derefter kunne udslettes af Pantebogen.
I tilfælde af søgsmaal i anledning af denne forskrivning underkaster jeg mig den hurtige retsforfølgning efter frd. 25 Jannuar 1828. Under min haand, vidnefast.Hjarnø den 28 December 1906. Laurs Jørgen LaursenLæst d. 14-1-1907 i Skp.No.24 pag. 1199
Opholdskontrakt 1909 Karen Marie Hansen Matr.17a+11b+11c+18b+15a
Underskrevne Snedker karllinius Nielsen af Hjarnø forpligtyer herved i anledning af overdragelsen af den nedenfor pantsatte ejendom mig og efterfølgende ejere af denne ejendom til at yde min svigermoder Karen Marie Hansen smst. følgende ophold:
1. Saalænge nyderinden dermed føler sig tilfreds skal hun bo paa den ydende ejendom, og der til sin raadighed have en to fags stue mod syd med fælles indgang. denne stue vedligeholdelse, ind og udvendig, paa tag og fag, paahviler ejendommens ejer, saaledes at den stedse kan afgive en god og hyggelig bolig. Dernæst skal skal yderen levere nyderinden fuld forplejning med mad og drikke, lys og varme samt opvartning, pasning og pleje, navnlig i sygdoms og svagheds tilfælde. Yderen skal hente læge og medicin til nyderinden, hvorimod hun selv skal betale læge og medicin. Nyderinden har valget imellem at spise ved yderens bord eller faa maden, der skal være af samme mad som yderen med familie nyde, bragt ind i sin egen stue. Nyderinden har lov til frit at færdes overalt paa den ydende ejendom, hvor skade ej bevirkes, navnlig i haven med ret til at nyde dennes frugter, hvad hun maatte ønske. ligesom hun skal have fri og uhindret adgang til gaardens brønd og ejendommend øvrige lokaliteter.
2. Af ejendommend løsøre forbeholder nyderinden sig at udtage hvad hun mener at have brug for paa sit ophold og det saaledes udtagne er hendes ejendom, som hun er berettiget til at medtage ved eventuel fraflytning. Skulle hun afgaa ved døden , medens hun bor paa ejendommen, eller blot paa Hjarnø, er stedets ejer pligtig at besørge og bekoste hendes hæderlige og anstændige begravelse efter egnens skik og brug mod som vederlag at erholde 100 kr. af boet samt det efterladte løsøre.
3. Skulde nyderinden ikke føle sig tilfreds med at bo paa ejendommen og nyde opholdet der, er hun berettiget til at flytte andetsteds hen og yderen skal da i stedet for de i post1 nævnte prestationer aarlig betale hende 100 kr, der erlægges med ¼ den 1’Jannuar, ¼ den 1′ April, ¼ 1′ Juli og ¼ 1’Oktober, stedse forud for det kommende kvartal og med et forholdsmæssigt beløb ved fraflytningen. Efter bortflytningen, hvortil ikke henregnes midlertidige besøg andetsteds, har nyderinden ret til atter at flytte tilbage, naar hun tilkendegiver stedets ejer dette med mindst en maaneds varsel og tilbageflytningen sker til den 1′ i et kvartal.
4. Til sikkerhed for mine og efterfølgende ejeres forpligtelse efter denne kontrakt, hvis kapitalværdi ansættes til 500 kr, meddeler jeg herved første prioritets panteret i den mig ifl. skøde, der tinglæses samtidig hermed, tilhøredne ejendom paa hjarnø, Hjarnø sogn, med paastaaende og tilkommende bygninger og underliggende jorder som under Matr.No. 17a, 11b, 11c, 18b, 15a Hjarnø staa skyldsat for hartkorn i alt 2skp. 1 ¾ alb., med tilhørende herligheder og rettigheder, den paa ejendommen til enhver tid værende besætning oh inventarium, avls, mejeri og bryggersredskaber, sæd , avl, afgrøde og gødning, bygningernes mur og nagelfaste genstande og rette tilbehør, derunder kakkelovne, komfur og indmuret kedel og i ildsvaade tilfælde det pantsattes assurancesummer. Retsanmærkningen om, at Matr.No.18b er medindbefattet under pantsætning for 1800 kr m.m. ved 18a frafaldes.Til bekræftelse med min underskrift vidnefast. Hjarnø d.27’April 1909 Carllinius NielsenTil vitterlighed ogsaa om oplæsningen inden underskriften;
R.Rasmussen, sognefoged og Ole Hansen, gaardejer.
Læst d.10’Maj 1909 i Skp.No.25 pag.824
Aftægtkontrakt 1910 Jens Pedersen Matr.10a
I anledning af at underskrevne Jens Mathias Pedersen af Hjarnø d.d har faaet skøde paa den nedenfor pantsatte ejendom forpligter jeg herved mig og efterfølgende ejere af denne ejendom til at yde min fader gaardejer Jens Pedersen smst. for sin livstid følgende:
1. Saalænge nyderen dermed føler sig tilfreds, skal han bo paa den ydende ejendom og der have alt til livets ophold, husvej, mad og drikke, lys og varme, klæder samt opvartning, pasning og pleje, kort sagt saaledes at ham kan leve godt og forsvarlig efter sin stand og sine vilkaar. Nyderen skal have sit eget værelse i gaardens stuehus, nemlig det som han nu afbenytter, og skal være forsynet med en god kakkelovn. Den indvendige og udvendige vedligeholdelse af dette værelse paahviler gaardens ejer. Nyderen har selvfølgelig ret til frit at færdes overalt paa den ydende ejendom, hvor skade derved ej bevirkes, navnlig ogsaa i gaardens have med ret til at afbenytte alle gaardens frugter, hvad han ønsker. Nyderen har valget imellem at spise ved yderens bord eller faa maden, der skal være den samme mad, som yderen med familie nyde, bragt ind i sin egen lejlighed. yderen skal skal i sygdomstilfælde hente lægen og medicin samt præsten, naar nyderen forlanger det, men udgiften til læge og medicin betales af Nyderen selv.
2. Af gaardens nuværende indbo forbeholder nyderen sig at udtage, hvad han mener at have brug for paa sit ophold, og det saaledes udtagne er hans ejendom, som han er berettiget til at medtage ved eventuel fraflytning. Men hvad nyderen saaledes har udtaget skal tilligemed alt i nyderens lejlighed, derunder ogsaa løse penge, som maatte forefindes ved nyderens død tilfalde gaardens ejer som vederlag for begravelsen, hvilken yderen er pligtig at besørge og bekoste hæderligt og anstændigt efteregnens skik og brug.
3. Skulde nyderen ikke føle sig tolfreds med at bo paa gaarden skal han have ret til at bygge sit eget hus paa gaardens grund hvor han har ret til at udtage ½ skp. land til byggeplads, og skal yderen præstere de fornødne kørsler og betale halvdelen af omkostningerne ved husets opførelse i enhver henseende, idet det skal bygges i lighed med fhv. gaardejer Søren Petersens hus paa Hjarnø. Ejendomsretten over huset med alt tilbehør sorbliver hos gaardens ejer, der overtager det ved nyderens død. derhos skal gaardens ejer i stedet for de i post 1 nævnte præstationer aarligt betale nyderen paa dennes bopæl 400 kr. der erlægges med ¼ hver 1’Jannuar, 1’April, 1’Juli,1’Oktober, stedse forudfor det kommende kvartal og med et forholdsmæssigt beløb ved fraflytningen fra gaarden. dette beløb betales ogsaa, om nyderen uden at bygge flytter andet steds hen.
4. Til sikkerhed for mine og efterfølgende ejeres forpligtelser efter denne kontrakt meddeler jeg herved 2’prioritets panteret næstefter 6000 kr. i den mig ifl. skøde af d.d. tilhørende gaard paa Hjarnø, Hjarnø sogn, med paastaaende og tilhørende bygninger og underliggende jorder som under Matr.No.10a Hjarnø hovedparcel staa skyldsatte for hartkorn 3td. 6skp. 1¼alb. med andel i Matr.No.26 med tilhørende herligheder og rettigheder, den paa ejendommen til enhver tid værende besætning og inventarium, avls, mejeri og bryggersredskaber, sæd avl, afgrøde og gødning, bygningernes mur og nagelfaste genstande, derunder kakkelovne, komfur og indmurede kedler og i ildsvaade tilfælde det pantsattes assurancesummer. I søgsmaalstilfælde er jeg og efterfølgende ejere underkastet den ved frd. 25 jan. 1828 hjemlede hurtige retsforfølgning.
Til bekræftelse med min underskrift. p.t. Horsens d.16 marts 1910, Jens Mathias Pedersen
Læst d.21 Marts 1910 i Skp.No.25 pag.1368
Aftægtskontrakt 1911 Dusinius P.Rasmussen Matr.6
I anledning af at min fader Dusinius P.Rasmussen under 6′ d.M. har meddelt mig skøde paa den nedenfor pantsatte ejendom, forpligter jeg herved mig og efterfølgende ejere af denne ejendom til at yde ham og hustru Nielsigne Olesen for deres livstid følgende Aftægt:
1. Saa længe mine forældre dermed føle sig tilfredse skulle de bo paa den ydende ejendom og derved have deres egen lejlighed der skal indrettes efetr deres eget ønske i gaardens stuehus og bestaa af 2 stuer og køkken med tilbygget veranda mod vest. I lejligheden opsættes kakkelovn og komfur og paa hviler det yderen stedse at vedligeholde lejligheden indvendig og udvendig, saaledes den altid kan afgive en god og hyggelig bolig. Nyderne sulle have deres eget brænderum paa et bekvemt sted og ret til fri og uhemmet adgang til gaardens vaskehus med ret til afbenyttelse af kar, ballier og desl. sammesteds, samt til at afbenytte gaardens brønd og øvrige lokaliteter, ligesom de overhovedet skal have ret til frit at færdes overalt paa den ydende ejendom, hvor skade ej bevirkes. Der er forbeholdt dem afbenyttelse after eget forgodtbefindende af den saakaldte vestre have.
2. Yderen skal levere nyderne følgende naturaliepræstationer
a) Aarlig 100 pund saltet flæsk, saa meget skummet og kærnemælk som nyderne ønske, 1 favn bøgebrænde, der skal saves og kløves og indsættes i Hus i belejlig tid og i tør tilstand, 10 td nøddekul der indbringes i brænderummet, kartofler efter ønske og 15 høns.
b) Kvartalsvis den 1 Jannuar, 1 April, 1 Juli, 1 Oktober 150 kr. i rede penge, altsaa 600 kr aarlig.
c) Maanedlig: 2 snese æg
d) Ugentlig: 1 pd. mejerismør
e) Daglig: 1 pot nymalket sødmælkde under a,b,c nævnte præstationer skulle indenfor de angivne kvantiteter leveres nyderne efterhaanden som de ønsker det, og alle præstationer skulle leveres i friske og sunde varer.
3. Saalænge nyderne bo paa ejendommen skulle de derhos have fri vask og renlighed samt opvartning og pleje, navnlig i sygdoms og svaghedstilfælde og faa læge og medicin.
4. Skulle nyderne ikke føle sig tilfredse med at bo paa ejendommen og nyde aftægten der, da staar det dem frit for at flytte andetsteds hen og yderen skal da i stedet for samtlige i post 1 til 3 nævnte præstationer aarligt betale dem paa deres bopæl heri riget eller hvor de maatte anvise dem 1000 kr i rede penge at erlægge med ¼ hver 1′ jannuar, 1′ april, 1′ juli og 1′ oktober, stedse forud for det kommende kvartal og med et forholdsmæssigt beløb ved fraflytningen. Skal en af nyderne afgaa ved døden efter fraflytningen, nedsættes beløbet til (ikke angivet) kr. det staar dog nyderne frit for atter at flytte tilbage paa ejendommen og nyde aftægten der efter post 1 til 3 naar de tilkendegiver yderen dette med mindst en maaneds varsel og tilbageflytningen sker til den 1′ i et kvartal.atter at flytte tilbage paa ejendommen og nyde aftægten der efter post 1 til 3 naar de tilkendegiver yderen dette med mindst en maaneds varsel og tilbageflytningen sker til den 1′ i et kvartal.
5. Af gaardens nuværende indbo have nyderne forbeholdt sig at udtage hvad de mene at have brug for paa deres aftægt, og de saaledes udtagne er eders ejendom, som de er berettigede til at medtage ved eventuel flytning, men nydernes eller den længstlevendes død tilfalder deres løsøre gaardens ejer som vederlag for begravelsen, som yderen er pligtig at bekoste hæderlig og anstændig efter egnens skik og brug, om de ved døden afgaa medens de bo paa ejendommen. Ere de derimod fraflyttet denne, har yderen ingen pligt til at bekoste deres begravelse, men faar ej heller det efterladte løsøre.
6. Til sikkerhed for mine og efterfølgende Ejeres forpligtelser efter denne kontrakt meddeler jeg herved 2′ prioritets panteret med oprykningsret næstefter 15.000 kr til kreditforeningen i Viborg paa statusmæssige vilkaar i den mig ifl. skøde der er tinglæst samtidig hermed, tilhørende ejendom Matr.No.6a Hjarnø, Hjarnø Sogn, hovedparcel af hartkorn 4td. 0skp. 2fdk. 2½ alb. med navnlig andel i fælleslodden matr.No.26 smst. med tilhørende rettigheder, den paa ejendommen til enhver tid værende besætning og inventarium, avls, mejeri og bryggersredskaber, sæd, avl, afgrøde og gødning, bygningernes mur og nagelfaste genstande, derunder kakkelovne, komfur og indmuret keddel og i tilfælde af ildsvaade i det pantsattes assurancesummer. I søgsmaalstilfælde følges ved for. 25′ jannuar 1828 hjemlede hurtige retsforfølgning.
7. For stempelpligtens skyld anslaaes aftægtens højeste værdi til 1000 kr som 5 gange giver 5000 kr og boligens indretning til 200 kr, i alt 5200 kr, hvortil benyttes stempel af 1’klasse som del af vederlaget for fast ejendom.Til bekræftelse med min underskrift vidnefast. Hjarnø den 21’Juli 1911 Peter Rasmussen
Til vitterlighed ogsaa om rigtig dato: Niels Vestergaard, Jørgen Juul
Læst 31’Juli 1911 i Skp.No.26 pag.496